Her på min første dag i 30erne er det vel på sin plads med en vis status over de sidste ti år:-)
Der er sket utrolig meget også mere end jeg kan huske. Det er noget af en udvikling. Fra teenager til voksen, hustru og mor til to.
Men jeg har nået det jeg ville og lidt til.
fundet manden i mit liv
fået mine to dejlige piger, gjort en uddannelse færdig og sørme om ikke der kom en ekstra bonus i hatten da vi fik lov at købe hus. det havde jeg ikke troet skulle lykkes inden de 30
der er også sket mange ting, der gør mig trist at tænke på. jeg har mistet to af mine kære, min mormor og min svigermor, venner er sevet ud af mit liv, heldigvis er der kommet nye skønne mennesker til. og så er der jo bare altid ups and downs.
men all in all vil jeg mene jeg har været rig på gode ting de sidste ti år og håber det gode også vil gennemsyre de næste mange år.
jeg er så taknemmelig for alt jeg har, for familie og dejlige venner, at jeg er sund og rask og indtil videre, har et godt job :)
jeg er absolut ikke i krise i dag, jeg nyder bare at så meget er faldet på plads i mit liv og jeg er super taknemmelig for at være lige her :-)
torsdag den 20. september 2012
onsdag den 19. oktober 2011
Hmmm...?
Jo altså min tidligere blog Sismofytten 2, har så stået stille siden 30. november sidste år. Mand der sker meget på 11 mdr. og derfor har jeg også besluttet, at starte på en frisk.
Jeg vil ikke love jeg kommer til at skrive hyppigere på denne, men intentionen er også bare, at den skal være en ventil eller kanal, hvis jeg har noget jeg gerne vil dele, ud over det, der foregår på FB :-)
I mit sidste indlæg på Sismofytten, er det juletraditionerne, der vendes. Jeg fortæller om den pakkekalender jeg lavede til Signe og at jeg har tænkt at skulle sy en til næste skud på stammen, når det blev aktuelt...
Meget pudsigt, fandt jeg ud af, at jeg var gravid, lige bestemt juleaftensdag. Dvs. da jeg skrev indlægget var jeg allerede gravid uden at vide det. Lidt sjovt. Så nu er jeg så igang med projekt pakkekalender 2. Det går dog ikke så godt som ventet, så muligvis det først bliver næste år, begge kalendre kommer op at hænge :-)
Vi holdt jul sidste år hos Sørens mor og Carsten, fordi Sørens morfar skulle fejre jul der... To mdr. efter næsten på dato, kører Sørens mor galt, solo uheld og efter ca. tre forfærdelige uger, hvor hun ligger i koma og
med respirator, sover hun stille ind, da de vælger at tage hende ud af respiratoren... Jeg er så taknemmelig for, at vi valgte at holde den juleaften hos Lene. Det var lige den juleaften hun ønskede sig med det meste af familien samlet og børn og gaver ud over det hele... Livet ændrer sig bare alt for hurtigt. Hun nåede aldrig at møde vores lille Sofie, men heldigvis nåede hun da at glæde sig over hun var på vej. Desværre nåede hun ikke at se scanningsbilledet. Det var lige bestemt dagen for min 12 ugers scanning, at hun kørte galt og jeg nåede ikke at ringe til hende og fortælle, at det var gået godt. Hun plejede ellers at insistere på at være den første, der skulle høre de gode nyheder.... Tænk hvis jeg havde talt med hende om formiddagen den dag.....!
Heldigvis var hun på toppen i sit liv. Glad og lykkelig. En dejlig mand, lige blevet farmor for 5. gang og med to mere på vej og glædede sig enormt til at skulle til Sørens fødselsdag et par uger senere. Og selvom vi stadig savner og mangler vores farmor, så er det godt at vide, at hun bare var glad og lykkelig i det øjeblik hun kom kørende på vej fra arbejde og at hun fik lov at lukke øjnene frem for at vågne til et liv med meget svære hjerneskader uden særlig store chancer for at kunne tale eller bevæge sig nogensinde igen...
Hvil i fred kære Lene.
Den 10. august kom vores lille Sofie til verden. Når der slukkes et lys tændes et nyt. Og hun er da bare fantastisk dejlig.
Her er vores to skønne piger :-)
Sofie skal døbes her den 26. november, og vi håber hun kan passe kjolen. I en alder af 10 uger bruger hun samme størrelse tøj som Signe gjorde da hun var 4 mdr. :-)
Og så nærmer vi os jo endnu engang julen. I år har vi besluttet, at det skal holdes hjemme og vi glæder os til at julehygge med vores tøser og pynte fint juletræ herhjemme hos os. Det snakker Signe meget om. Mormor og Onkel Jacob kommer også herud og fejrer juelaften. Det bliver første gang vi skal holde jul hos os selv og jeg glæder mig helt vildt til at jule i vores lille hjem :-)
Jeg vil ikke love jeg kommer til at skrive hyppigere på denne, men intentionen er også bare, at den skal være en ventil eller kanal, hvis jeg har noget jeg gerne vil dele, ud over det, der foregår på FB :-)
I mit sidste indlæg på Sismofytten, er det juletraditionerne, der vendes. Jeg fortæller om den pakkekalender jeg lavede til Signe og at jeg har tænkt at skulle sy en til næste skud på stammen, når det blev aktuelt...
Meget pudsigt, fandt jeg ud af, at jeg var gravid, lige bestemt juleaftensdag. Dvs. da jeg skrev indlægget var jeg allerede gravid uden at vide det. Lidt sjovt. Så nu er jeg så igang med projekt pakkekalender 2. Det går dog ikke så godt som ventet, så muligvis det først bliver næste år, begge kalendre kommer op at hænge :-)
Vi holdt jul sidste år hos Sørens mor og Carsten, fordi Sørens morfar skulle fejre jul der... To mdr. efter næsten på dato, kører Sørens mor galt, solo uheld og efter ca. tre forfærdelige uger, hvor hun ligger i koma og
med respirator, sover hun stille ind, da de vælger at tage hende ud af respiratoren... Jeg er så taknemmelig for, at vi valgte at holde den juleaften hos Lene. Det var lige den juleaften hun ønskede sig med det meste af familien samlet og børn og gaver ud over det hele... Livet ændrer sig bare alt for hurtigt. Hun nåede aldrig at møde vores lille Sofie, men heldigvis nåede hun da at glæde sig over hun var på vej. Desværre nåede hun ikke at se scanningsbilledet. Det var lige bestemt dagen for min 12 ugers scanning, at hun kørte galt og jeg nåede ikke at ringe til hende og fortælle, at det var gået godt. Hun plejede ellers at insistere på at være den første, der skulle høre de gode nyheder.... Tænk hvis jeg havde talt med hende om formiddagen den dag.....!
Heldigvis var hun på toppen i sit liv. Glad og lykkelig. En dejlig mand, lige blevet farmor for 5. gang og med to mere på vej og glædede sig enormt til at skulle til Sørens fødselsdag et par uger senere. Og selvom vi stadig savner og mangler vores farmor, så er det godt at vide, at hun bare var glad og lykkelig i det øjeblik hun kom kørende på vej fra arbejde og at hun fik lov at lukke øjnene frem for at vågne til et liv med meget svære hjerneskader uden særlig store chancer for at kunne tale eller bevæge sig nogensinde igen...
Hvil i fred kære Lene.
Den 10. august kom vores lille Sofie til verden. Når der slukkes et lys tændes et nyt. Og hun er da bare fantastisk dejlig.
Her er vores to skønne piger :-)
Og så nærmer vi os jo endnu engang julen. I år har vi besluttet, at det skal holdes hjemme og vi glæder os til at julehygge med vores tøser og pynte fint juletræ herhjemme hos os. Det snakker Signe meget om. Mormor og Onkel Jacob kommer også herud og fejrer juelaften. Det bliver første gang vi skal holde jul hos os selv og jeg glæder mig helt vildt til at jule i vores lille hjem :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)